Ny rapport fra Avedøre for Alle


Om projektet:
Landbyggefondsprojektet "Avedøre for Alle"
Kontakt: Camilla Graversgaard Nielsen
Projektmedarbejder, "Avedøre for alle"
Skole- og Kulturforvaltningen, Hvidovre Kommune
Fritidsbutikken, Hjulmagerporten 1, 2650 Hvidovre
Om projekt "Avedøre for Alle"
Fra 1. august 2009 og 4 år frem igangsætter Hvidovre Kommune i samarbejde med KAB projektet ”Avedøre for alle”.
Projektets overordnede målsætning er at styrke børn og unge i alderen 10-15 år i deres deltagelse i fritids- og foreningsaktiviteter samt øge tryghed og trivsel for alle beboere i Avedøre Stationsby.
Om Camilla
Camilla Graversgaard Nielsen er ansat som projektmedarbejder på projektet.
Gennem hendes uddannelse som cand.mag. har hun specialiseret sig indenfor psykologi og kulturstudier. Hun har bl.a. arbejdet med etniske minoritetsunge og de udfordringer, der kan være i forbindelse med at tackle ungdom og etnicitet på én og samme tid.
Camilla er i sin fritid meget engageret i foreningsverdenen, hvor gymnastik er den primære beskæftigelse. Derudover har hun deltaget i socialt arbejde indenfor Dansk Flygtningehjælp. Gennem det sociale arbejde er hun blevet valgt til Integrationsrådet i Hillerød Kommune.
Camilla har mange ideer i forhold til at styrke de unges deltagelse i klub- og foreningslivet:
”I øjeblikket er jeg i gang med at ansætte nogle dygtige fritidsguider, som skal følge de unge ud i foreningerne eller i fritidsklubberne”, fortæller hun.
Fritidsguidernes primære funktion bliver at fungere som kontaktperson for den enkelte gennem hele projektet og støtte hans eller hendes deltagelse i en forening eller en fritidsklub. Samtidig kan både den unge, forældrene og foreningerne tage kontakt til fritidsguiderne og få afklaret eventuelle spørgsmål eller barrierer.
”Fritidsguiderne og jeg vil i fællesskab arrangere aktiviteter i samarbejde med foreningerne, hvor børnene kan stifte bekendtskab med forskellige idrætsgrene, men også gerne med aktiviteter som spejder, teater, sang og lignende”, fortæller Camilla.
Fritidsguiderne Nagina Hussain og Besir Zeciri(Besir er stoppet 1.1.2010), samt Camilla Graversgaard Nielsen
Målet er at etablere et tæt samarbejde med de lokale skoler og fritidsklubber i forhold til dels at rekruttere børnene til projektet, men også i forhold til afholdelsen af diverse aktivitetsdage og arrangementer.
”På sigt er mit mål, at vi får kontakt til rigtig mange børn og deres familier, og at vi kan hjælpe dem med at styrke deres kendskab til det eksisterende fritids- og foreningsliv – og måske kan vi imødekomme ønsker om nye foreningstiltag eller aktiviteter!”
Hvis du vil vide mere om projektet eller blot hilse på Camilla, er du velkommen til at stikke hovedet ind i Fritidsbutikken på Avedøre Bibliotek, hvor Camilla har sin faste base. Mobil: 5084 3966. Email: cgn@HVIDOVRE.DK
Lagt på 10.9.09
SIDSTE NYT
25.2.10
Der afholdes løbende møder i Avedøre for Alle. Kontakt Camilla for nye tiltag, såsom fælles initiativer mellem Avedøre IF Fodbold og Avedøre for Alle
3.8.09
Camilla Graversgaard Nielsen er startet som projektmedarbejder i projekt Avedøre for Alle.
Her ses fra venstre: Trine Juulstrup, Jacob Hvid Nielsen og Camilla Graversgaard Nielsen
22.6.09:
Status på Projektet ”Fritid med indhold - tryghed for alle” Onsdag den 13. maj 2009 blev Jacob Hvid Nielsen og Trine Juulstrup udpeget som projektledere efter Stine Gregersen. Den 26. maj blev de præsenteret for KAB, hvor der blev lagt en slagplan for ansættelsen af en ny opsøgende medarbejder til projektet.
Styregruppen for Avedøre for Alle:
Henning Bøgh Holtov KAB
Per Faurby KAB
Helle Stennicke Social- og Sundhedsforvaltningen
Lars Hørdum Skole- og Kulturforvaltningen
Trine Juulstrup Skole- og Kulturforvaltningen
Jacob Hvid Nielsen Skole- og Kulturforvaltningen
Arbejdsgruppen for Avedøre for Alle:
Trine Juulstrup og Jacob Hvid Nielsen - Projektledere / Skole- og Kulturforvaltningen
Camilla Graversgaard Nielsen - Projektansat opsøgende medarbejder
Niels E. Pedersen - Leder af Fritidsbutikken
Ali Laroub - Ejendomsleder Store Hus
Kaksi Pedersen - Enghøjskolen
Birgit Riedel - FIH(Hvidovre Attack Floorball Club)
Jesper Lauridsen - SSP-konsulent
Mads Risbjerg Johansen - Fritidscenter Enghøj
|