Sammen om Avedøre
Beboere arrangerer dialog og samvær med unge fra boligområdet Avedøre!
Orientering den 2.2.10:
Lige nu har vi projekt klatretur:
Turen gik til Albertslund Forbrænding, hvor Albertslund Klatreklub stod for en klatrevægs-aktivitet!
Det foregik tirsdag den 9. februar. Turen arrangeres af Jan-Erik(5084 3989) og Erdogan(5084 3984) Gadeplansmedarbejdere i Hvidovre og Sammen om Stationsbyen. Paul Ndene og Bo Nautrup var beboer-repræsentanter på denne tur. Der deltog 6 unge - et lille antal p.gr.a nogle misforståelser.
Der er kontakter ude vedr. at lave klatring fremover i Vandtårnet i Hvidovre
Her er lidt oplysninger ud fra en foreløbig rapport til Frivillighedsrådet:
Fodboldkamp:
I december blev der arrangeret en bustur med de unge til fodboldkamp på Brøndby
Stadion. Der blev afholdt 3-4 mindre møder med de unge om hvornår, hvilken kamp mm. På dagen var der 6 frivillige, der var deltagere og bakkede den nyansatte gadeplanarbejder op. Der mødte omkring 30 unge op – heriblandt en stor del, som hænger ud foran og på biblioteket – men en af de unge kastede et kanonslag imellem benene på gadeplansarbejderen og gruppen af unge, hvorfra det var kastet, blev afvist at tage med. Det medførte lynhurtigt via sms og påkalden, at ca tolv 16-20 årige forlod bussen og der var 6 unge omkring 14 år tilbage, som tog på tur.
Det var ellers fuldstændig målgruppen, der havde været med i forberedelserne, samt var dukket op, men som selv valgte at skippe turen.
Efterfølgende har der været 2 unge inde i Fritidsbutikken og beklage episoden. Men turen var god og gav god kontakt til de 6 unge.
Der var flere frivillige med ved denne lejlighed: Flemming, Dennis, Mads, Kim mfl.
Rap-workshops med Ghetto Gourmet
Ved Sjov Lørdag i slutningen af november blev rap-projektet Ghetto Gourmet hyret til at stå for en ”opvarmning” til 5 rapworkshops. 2 frivillige (Flemming og Dennis)deltog ved dette arrangement, hvor de unge rappere fra Ghetto Gourmet også fik unge til at være med til workshopsne, som har foregået i Fritidscenter Enghøjs lokaler. Der var fra start 10 deltagere, 4 er faldet fra og 6 er tilbage og onsdag den 26.1.10 har de fået indspillet deres numre(workshopsne bestod af 3 gange med at arbejde med tekster og over 2 gange at indspille numrene.) Onsdag den 27. januar optrådte de for venner, samt med deltagelse af Flemming og Dennis fra Sammen om Avedøre.
Via midler fra Sjov Lørdag har vi fået de unge til – sammen med Ghetto Gourmet – at give ”koncert” den 13. marts – det er lykkedes!
Foto: Ghetto Gourmets mobile lydstudie under ledelse af Joseph MBida fra Ghetto Gourmet
Påbegyndte initiativer
I starten af januar er der arrangeret tur til klatreklub i Albertslund. Der er oprettet en liste over frivillige(For klatreturens vedkommende er det frivilligt arbejde for 2 som arbejder i kommunen og dermed har børneattesten i orden). Der arbejdes på at udvælge de unge til turen. Kriteriet er mest hvem af de unge kan vi nå ind til og få dialog med og hvem har behov? Der er også en anden tur på bedding. I slutningen af februar vil der foreligge regnskab for alle aktiviteter, samt en mere udbygget rapport lavet i samarbejde med de involveret voksne!
|